
Derfor skal du rejse til Sydafrika
Sydafrika forener det bedste af flere verdener, fra vilde safarioplevelser i ikoniske nationalparker til vinmarker, verdensbyer og dramatiske kystlinjer.
Udvalgte rejser til Sydafrika
Se et udpluk af vores mange spændende rejser
Fra vinmarker til safari i den vilde natur
En Sydafrika-rejse er en oplevelse for alle sanserne med en enestående blanding af bjergtagende natur, spændende kulturer, vinland i verdensklasse og vildt dyreliv.
Sydafrika har et varieret landskab, der strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Det Indiske Ocean i øst. Med sine vidtstrakte savanner, imponerende bjerge og maleriske kyststrækninger er Sydafrika en destination, der favner bredt. Uanset om du drømmer om safari, vinsmagninger, kulturelle oplevelser eller aktiv ferie, byder Sydafrika på uforglemmelige oplevelser, der kun findes få andre steder i verden.

Tag på vinsmagning i Stellenbosch
Lad os hjælpe dig med at planlægge din tur til Sydafrika
Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!
En hel verden i ét land
Sydafrika er af mange mennesker blevet beskrevet som "en verden i ét land" – og det er der god grund til. Sydafrika rummer et væld af kontraster og mangfoldighed med forskellige seværdigheder, kulturer, landskaber og et rigt dyreliv.
Mange, der rejser til Sydafrika, kombinerer derfor natur og safarioplevelser med storbyophold, besøg på charmerende vingårde, afslappende badeferie og rejser tilbage i historien til englændernes og hollændernes tid i landet. Masser af spændende oplevelser venter, især for dig, der drømmer om en aktiv ferie i et land fyldt med storslået natur, kulturel rigdom og uforglemmelige eventyr.

Traditionelle huse lavet af strå i Eswatini
De bedste safariparker i Sydafrika
Kom tæt på Afrikas vilde dyr i Sydafrikas fantastiske nationalparker og private reservater. Tag på "The Big Five"-safari og få chancen for at spotte bøfler, løver, elefanter, næsehorn og leoparder. Glæd dig blandt andet til at besøge:
- Kruger National Park
- iSimangaliso Wetland Park på UNESCO's Verdensarvsliste
- Madikwe Game Reserve
- Phinda Private Game Reserve
- Balule Nature Reserve

Sydafrika-rejser byder på spændende safarieventyr




Storbyliv i Johannesburg og Pretoria
Oplev to af Sydafrikas vigtigste byer, der samtidig er vidt forskellige til trods for, at de kun ligger 50 km fra hinanden.
Johannesburg er Sydafrikas største by med godt 6 millioner indbyggere og et finansielt og økonomisk centrum. Det er en livlig storby med shoppingcentre i den højere prisklasse, moderne skyskrabere og gang i gaden med masser af trafik.
Pretoria er på mange måder kontrasten til Johannesburg og Sydafrikas administrerende hovedstad. Pretoria er mere rolig, grøn og historisk med fine, gamle bygninger som ikoniske Union Buildings, hvor Nelson Mandela blev indsat som præsident for Sydafrika i 1994.

"Downtown" Johannesburg med Hillbrow Tower
Cape Towns mange perler og seværdigheder
Få storbyfølelse og smuk natur i Cape Town, som er et af højdepunkterne på rejser til Sydafrika. Cape Town er en af hovedsæderne i landet og har stort set alt, hvad man kan ønske sig af en storby. Byen har en fantastisk placering på Afrikas sydkyst, gode shoppemuligheder og en mangfoldighed af indbyggere, der gør byen til en kulturel smeltedigel.
Cape Town er en moderne storby med højhuse, men også mindre enklaver af gamle kvarterer med smalle gader. Den gamle bydel er koncentreret omkring parlamentet, hvor der også ligger en række museer, og området er fyldt med spændende oplevelser.
Tag ned forbi V&A Waterfront, hvor du kan shoppe i luksuriøse butikker, nyde lækker mad fra de mange spisesteder og opleve det pulserende natteliv. Derudover kan du opleve flere perler på udflugter fra Cape Town som Table Mountain og Robben Island.

Farverige huse i området Bo-Kaap i Cape Town
Det ikoniske Table Mountain
Table Mountatin, på dansk Taffelbjerget, danner den knejsende kulisse bag Cape Town, hvor bjerget rejser sig 1.000 meter over byen. Navnet Table Mountain kommer fra det 3 kilometer lange plateau på toppen, der giver bjerget sin karakteristiske form. Tag kabelbanen op og bliv belønnet med en fantastisk udsigt over byen og bugten.
I 2011 blev Table Mountain kåret som et af syv naturvidundere på verdensplan, de såkaldte "New 7 Wonders of Nature". Området byder på smukke vandreture gennem unik natur med flere endemiske planter – med andre ord planter, du ikke finder andre steder i hele verden.

Udsigten til Table Mountain fra Robben Island
Historisk besøg på Mandelas Robben Island
Fuldend dit ophold i Cape Town med en bådtur til historiske Robben Island. Øen, der ligger ud for Cape Towns kyst, er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste og står i dag som et stærkt symbol på modstanden mod apartheid. Her kan du opleve den fængselscelle, hvor Nelson Mandela tilbragte 18 af sine 27 år i fangenskab og blive vist rundt i fængslet af tidligere indsatte.
Robben Island byder desuden på oplevelser i naturen med et varieret fugleliv, åbne landskaber og en flot udsigt til Cape Town. Her mødes stærke fortællinger om kampen for frihed og rolig natur i én oplevelse, der giver dybde og perspektiv til din rejse i Sydafrika.

Gå i Mandelas fodspor på Robben Island
Eksklusive togrejser med Rovos Rail
Ombord på Rovos Rail venter en førsteklasses togrejse i luksuriøse vogne, der ruller gennem det afrikanske kontinent med fantastiske udsigter uden for vinduet. Toget forbinder det sydlige Afrika med ruter fra Cape Town i Syafrika til Dar es Salaam i Tanzania, herunder den populære strækning fra Pretoria til Victoria Falls. Rejsen kan kombineres med safari og andre unikke oplevelser.

Se vilde dyr løbe langs skinnerne på din togrejse
Rovos Rail
Billedskønne Stellenbosch med Thelema Mountain i baggrunden
Oplev afrikanske pingviner på Boulders Bay ved Cape Town
Sydafrika byder også på smukke og rå kyster i f.eks. Knysna
Hulemaleri af mennesker og elefanter i Cederberg
Smuk idyl i Sydafrikas vinland
En rejse til Sydafrika er ikke komplet uden et besøg til det verdenskendte vinland – enhver vinelskers drømmedestination! Højdepunkter som Stellenbosch, Franschhoek og Paarl byder på prisbelønnede vingårde, gourmetrestauranter og charmerende landsbyer omgivet af idylliske vinmarker.
Vinsmagning er naturligvis et must, hvor du kan få lov til at smage på regionens lækre vine, delikatesser og oste. Vil du opleve mere af området, kan du tage på tur med en sporvogn gennem de farverige landskaber med udsigt til de smukke marker og charmerende gårde.
Den berømte naturrute Panorama Route
I det nordøstlige Sydafrika ligger provinsen Mpumalanga, som er hjemsted for en af landets smukkeste og mest populære naturoplevelser: Panoramaruten. Denne maleriske naturrute tager dig forbi frodig natur, brusende vandfald og små stemningsfulde byer, hvor tempoet er roligt, og panoramaudsigterne tager pusten fra dig. Et af rutens absolutte højdepunkter er Blyde River Canyon, en imponerende kløft på 33 kilometer, der skærer sig dybt gennem landskabet.
Undervejs kan du lægge vejen forbi Pilgrims Rest, en tidligere guldgraverby og en af områdets ældste bosættelser. Byen er nænsomt bevaret som historisk mindesmærke, og de gamle bygninger og gader giver en særlig fornemmelse af at træde tilbage i tiden.
Du kan også besøge Moholoholo Rehabilitation Center ved den nordlige indgang til Kruger National Park, hvor du kan få indblik i centerets arbejde med tilskadekomne rovfugle, gribbe og enkelte pattedyr.

Blyde River Canyon folder sig ud for dine fødder
Drakensberg Mountains, Sydafrikas højeste bjerge
uKhahlamba Drakensberg Park – også kendt som Maloti Drakensberg Park – befinder sig i provinsbyen KwaZulu-Natal. Nationalparken er på UNESCO's Verdensarvsliste for sin fantastiske natur og truede dyrearter. Her kan du opleve en utrolig naturskønhed, fortryllende vandreture og en særlig spirituel atmosfære.
Zulu-navnet uKhahlamba betyder "barrierer af spyd", mens afrikaans-navnet Drakensberg betyder "dragebjergene." I parken finder du Sydafrikas længste og højeste bjergkæde med bjergtoppe i over 3.000 meters højde – de højeste bjerge i Afrika syd for Kilimanjaro.
Nationalparken er oplagt til maleriske vandreture i de fantastiske naturomgivelser og byder på et væld af grotter og klippehuler med den største mængde klippemalerier syd for Sahara. Parken rummer også flere endemiske og truede dyrearter, herunder flere slags gribbe, så der er rigeligt med store oplevelser at se frem til i dette naturskønne område.

Drakensberg Mountains byder på fantastisk natur
Tsitsikamma National Park og havreservat
Opdag et af Sydafrikas mest fantastiske havreservater i Tsitsikamma med hele 80 kilometer kystlinje. Nationalparken er en del af den berømte Garden Route, som strækker sig 200 kilometer langs kysten mod syd. Ordet Tsitsikamma betyder på lokalsproget ”place of much water” og er et af verdens største beskyttede havområder.
I dette naturskønne område kan du komme på guidede vandreture langs den vilde kystlinje og gå langs The Waterfall Trail, som er en del af det længere og berømte Otter Trail. Du kan desuden være heldig at spotte både hvaler og delfiner, mens du nyder havbrisen og de fortryllende omgivelser.
Otter Trail strækker sig 45 km langs kysten
Mød klippegrævlingen, også kendt som Rock Rabbit
Hængebro ved Storms River i Tsitsikamma
Ofte stillede spørgsmål
Fra sikkerhed og sæsoner til valuta og visum – her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om rejser til Sydafrika.
Sydafrika er med sin store variation en garanteret helårsdestination og kan besøges året rundt. Der kan dog være store variationer i klimaet afhængigt af, hvor i landet du rejser til. Sydafrika ligger på den sydlige halvkugle, så sommer og vinter er modsat vores.
Den bedste tid at rejse til den sydlige del af Sydafrika – det vil primært sige Cape-regionen med Cape Town og vinlandet – er i perioden november til februar. Her er vejret tørt, solrigt og meget lidt (hvis nogen) regn. Til gengæld er det også sydafrikanernes egen feriesæson, hvilket betyder, at der udover mange turister også er mange lokale på feriestederne.
Mod nord i Sydafrika regner det en del i perioden november til februar. Den våde sæson giver gode muligheder for at se fugle, men vil du se de større vilde dyr og rovdyr, er den bedste periode i de køligere vintermåneder fra maj til september.
Hos MyPlanet går vi langt for at sikre, at din rejse til Sydafrika er tryg og sikker. Vi samarbejder med velrenommerede lokale partnere og guider, samt håndplukker overnatningssteder og safarioplevelser af høj kvalitet.
Vores rejseeksperter sidder klar til at rådgive dig, inden du tager afsted på rejsen, men vi anbefaler også altid, at du holder dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.
I Sydafrika får du generelt meget for pengene sammenlignet med Danmark. Restaurantbesøg koster ikke i nærheden af de danske, og her findes både gourmetrestauranter til rimelige priser og restauranter i topniveau.
Overnatning, hoteller og lodges kan du ligeledes få til meget rimelige penge for en høj standard. I MyPlanet har vi udvalgt de bedste samarbejdspartnere, så du blot skal vælge efter behov og budget. Vi har valgmuligheder i flere prisklasser, så der er noget for enhver.
Ja, Sydafrika egner sig fantastisk til kombinationsrejser. Du kan f.eks. starte med safari i Kruger og afslutte med afslapning ved kysten eller i vinlandet omkring Cape Town.
Danske statsborgere behøver ikke visum ved ophold under 90 dage. Tjek altid Udenrigsministeriets hjemmeside for oplysninger om pas og visum.
Viser 4 / 5 resultater
Er du klar til at opdage Sydafrika?
Fortæl os om din drømmerejse, så laver vi et skræddersyet og helt uforpligtende tilbud til dig.
Sådan kan MyPlanet hjælpe med din rejse til Sydafrika
Skræddersy din drømmerejse
Vi kan skræddersy din rejse til Sydafrika, så den indeholder lige dét, du går og drømmer om
Hjælp til planlægning
Vi sørger for en samlet pakke med både fly, overnatning og oplevelser
Ekspertviden og personlige tips
Vores rejseeksperter har selv rejst i Sydafrika og ved hvilke oplevelser, du ikke må gå glip af
Aktiviteter for enhver smag
Vi hjælper med alt fra safari og bush walks til kulturelle oplevelser på din Sydafrika-rejse
Hoteller og overnatning
Vi har udvalgt de bedste lodges og hoteller ved nationalparker, by og kyst
Bekymringsfri proces
Vi står for alt det praktiske, så du bare kan læne dig tilbage og nyde ferien
Dyk ned i vores blogunivers
Lad dig inspirere af rejseberetninger og guides fra vores eksperter og rejsende

Kom til gratis rejseforedrag med vores eksperter
Lad dig inspirere af vores rejseeksperters personlige fortællinger og tips til spændende destinationer verden over.
























