Rejser til New Zealand

Fantastisk natur og storslåede oplevelser

Se alle rejser
Lupiner og smukke bjerge i NZ
Intro

Derfor skal du rejse til New Zealand

Fra dramatiske bjerge til vilde kyster – oplev et land fyldt med natur, eventyr og unikke kulturoplevelser.
Rejser

Udvalgte rejser til New Zealand

Se et udpluk af vores mange spændende rejser

Om New Zealand

Rejser til New Zealand

New Zealand er måske det sted på jordkloden, hvor den forunderlige natur udfolder sig på allersmukkeste vis. Her møder du et væld af naturoplevelser i form af majestætiske bjerge, sydende vulkaner, uberørte dale og kilometerlange strande.

Dyreriget er mindst lige så uforglemmeligt med rigelige mængder af endemiske dyrearter og stimer af migrerende hvaler. Her er ingen farlige dyr på grund af New Zealands isolerede beliggenhed.

Læg hertil charmerende byer, der emmer af afslappethed, intimitet, autenticitet og engelsk kolonicharme, og så forstår du hvorfor New Zealand er i top over danskernes favoritrejsemål.

Storslået natur
Blue Pools Track med krystalklart gletsjervand
Se hvaler langs New Zealands vilde kyster

Storslået natur

Blue Pools Track med krystalklart gletsjervand

Se hvaler langs New Zealands vilde kyster

Hobbiton fra Ringenes Herre i New Zealand

Lad os hjælpe dig med at planlægge din tur til New Zealand

Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!

Unikke oplevelser i New Zealands smukke natur

New Zealands natur er noget helt særligt og byder på store oplevelser, som vil tage pusten fra dig. Oplev de majestætiske fjorde Milford Sound og Doubtful Sound, hvor du kan sejle mellem dramatiske bjerge og vandfald, mens du spotter sæler, søløver og delfiner.

Besøg Tongariro National Park - New Zealands ældste nationalpark - der rummer vulkansk aktivitet, spruttende gejsere og imponerende trekking-ruter. De frodige regnskove og gyldne strande i Abel Tasman National Park er perfekte til vandreture og kajaksejlads i krystalklart vand.

I de Sydlige Alper på Sydøen kan du beundre de snedækkede bjerge og udforske Fox Glacier og Franz Josef Glacier, hvor du kan vandre på gletsjerne eller tage en helikoptertur for en udsigt, der er helt enestående. New Zealands varierede landskab tilbyder en overflod af naturoplevelser, der er både smukke og mindeværdige.

Oplev New Zealands smukke fjorde og vilde natur

Oplev New Zealands smukke fjorde og vilde natur

Adrenalin og aktiviteter på New Zealand

New Zealand er ideelt for eventyrlystne sjæle, der søger spænding og adrenalinfyldte oplevelser. Landet byder på en bred vifte af oplevelser undervejs, som udfordrer selv de modigste.

Er du til adrenalinkick kan du prøve kræfter med white-water rafting, bungy jump fra broer, prøve canyon swing ned i en kløft eller sky diving med en enestående udsigt.

Er du til roligere aktiviteter findes der masser af muligheder - tag på trekking i nationalparker, sejl i kajak på spejlblanke søer, kør på mountainbike langs idylliske stier eller prøv hesteridning i grønne omgivelser.

Er du til eventyr under havoverfladen byder snorkling med vilde delfiner eller dykning ved koralrev på kysten på uforglemmelige oplevelser. New Zealand byder på noget for enhver eventyrlysten rejsende.

Bungee jump i Queenstown for de eventyrlystne

Bungee jump i Queenstown for de eventyrlystne

New Zealands gæstfrie befolkning

Kiwierne, som New Zealands gæstfrie befolkning kaldes, er kendt for deres venlighed og jordnære livsstil. Navnet kommer efter landets nationalfugl, kiwi-fuglen. New Zealand har en unik kulturel arv, der kombinerer europæisk indflydelse med rige traditioner fra maori-kulturen og urbefolkningen.

Maorierne kom til New Zealand fra Polynesien for mange århundreder siden. De fleste regner med, at de kom til New Zealand i slutningen af 1200-tallet. Maorierne herskede i New Zealand, da englænderne kom hertil. Det medførte kampe indtil parterne indgik fred i 1840 med Waitangi-aftalen.

Kiwierne er stolte af deres maori-rødder, og du kan opleve ceremonier, kunst og sange, der afspejler maoriernes historie og værdier. New Zealands kultur byder derfor på en multikulturel oplevelse, hvor historie og moderne liv går hånd i hånd.

Mød Maoriernes kultur og stolte traditioner

Mød Maoriernes kultur og stolte traditioner

New Zealand fra nord til syd

New Zealand består grundlæggende af to øer: Nordøen og Sydøen, som hver især begejstrer med deres særegne karakteristika.

Nordøen imponerer altid med bl.a. sine vulkaner, varme kilder, strande, maori-kultur og vinmarker, mens Sydøen kan præsentere prægtige bjerge, gletsjere og formidabelt dyreliv.

Hvis du vil rejse til New Zealand anbefaler vi altid, at du besøger både Nordøen og Sydøen for den mest holistiske ferieoplevelse.

Oplev Coromandel-halvøens vilde natur

Oplev Coromandel-halvøens vilde natur

Nordøen i New Zealand

Rejser til New Zealand på Nordøen minder på mange måder meget om Island med sin enestående natur. New Zealand er dannet ved vulkansk aktivitet, som præger især Nordøen med spruttende gejsere, varme kilder og boblende mudderpøle, hvilket giver området et næsten surrealistisk præg.

På den nordlige del ved Bay of Islands finder du masser af dejlige øer, smukke strande og anden vild natur samt fascinerende marineliv. Besøg landets ældste nationalpark Tongariro National Park, der rummer vulkansk aktivitet, spruttende gejsere og imponerende trekking-ruter.

Nordøen er også rig på kulturelle oplevelser, hvor du kan mærke maori-kulturens dybe rødder. Deltag i traditionelle hāngi-middage, se imponerende haka-danse og lær om maoriernes rige historie og mytologi.

Oplev Tongariro Nationalparks dramatiske landskab

Oplev Tongariro Nationalparks dramatiske landskab

Nordøens storbyer

Auckland er New Zealands største by og ligger helt ude på spidsen af Nordøen, lidt syd for Bay of Islands. Auckland er en multikulturel, moderne storby med en naturskøn beliggenhed ud til en stor bugt og grønne bakker.

Længst mod syd direkte ud til Cook-strædet, der løber mellem Nordøen og Sydøen, ligger hovedstaden Wellington. Wellington er en overordentlig smuk og charmerende by med træhuse, museer og masser af historiske og kulturelle attraktioner.

Det er fra Wellington, at der er færge over til Sydøen. En færgetur, der tager gennem et af verdens smukkeste naturområder, Queen Charlotte Sound.

Besøg Auckland på New Zealands Nordø

Besøg Auckland på New Zealands Nordø

Hobbiton og Ringenes Herre

Der kommer mange besøgende for at genopleve Ringenes Herre-filmene på Nordøen. Besøg Wellington og området i nærheden af byen, hvor to af stederne til den berømte film blev optaget: Gardens of Isengard og Osgiliath Wood.

I Hobbition nord på øen, kan du også gå rundt blandt de ikoniske hobbit-huler og opleve den smukke, velplejede natur, som danner baggrund for landsbyen. De charmerende detaljer fra filmene, som de runde døre og små haver, bringer historien til live.

En af disse "Movie Set Tours" er således et stort trækplaster, der er spændende for både fans og andre filminteresserede.

Besøg Hobbiton fra Ringenes Herre i New Zealand

Besøg Hobbiton fra Ringenes Herre i New Zealand

New Zealands Sydø

Rejser til New Zealand på Sydøen er lig med storslået natur, adrenalin og ekstremsport for alle pengene. Her ligner naturen vores nordiske nabo Norge allermest med isgletsjere, tårnende bjerge, dybe fjorde og klare bjergsøer.

Det er blandt andet på Sydøen, at du finder den verdensberømte fjord Milford Sound, som du kan besøge enten til fods eller på vandet i den dybe fjord. Nær Milford Sound ligger den knap så kendte, men måske smukkere fjord, Doubtful Sound. Nyd den dybe ro, de knejsende bjerge med utallige vandfald og det spændende dyreliv i vandet med sæler, delfiner, pingviner m.m.

Sydøen er spækket med nationalparker, som virkelig giver dig en bjergtagende naturoplevelse, der går ind under huden.

Oplev fjorde og marineliv på New Zealands Sydø

Oplev fjorde og marineliv på New Zealands Sydø

Sydøens hyggelige byer

Udover naturen er det især byen Queenstown med dens store udbud af adrenalinpumpende aktiviteter i naturen, der er med til at karakterisere Sydøen. Her kan du springe i faldskærm, prøve river rafting på brusende floder, cykle på mountainbike, vandre eller meget andet i de fantastiske omgivelser.

På Sydøen ligger også nogle betagende byer med masser af engelsk kolonihistorie såsom Dunedin og Christchurch. Ikke langt fra sidstnævnte finder du det lille samfund ved Akaroa, hvor først franske og siden engelske indvandrere slog sig ned i 1800-tallet, som også er et besøg værd.

Besøg også Kaikoura, berømt for sin hvalsafari, hvor du kan opleve pukkelhvaler, spækhuggere og vilde delfiner tæt på. Byen byder på store naturoplevelser med smukke vandreture langs kysten og en spektakulær udsigt til bjergene.

Besøg Dunedin på New Zealands Sydø

Besøg Dunedin på New Zealands Sydø

Sydøens naturskønne områder

Sydøen gemmer på New Zealands højeste bjerg Mt. Cook, der med sine 3.764 meter er et imponerende syn. I nærheden af Mt. Cook ligger flere af Sydøens smukke bjergsøer som Lake Pukaki og Lake Tekapo, kendt især for det surrealistiske blå vand i søen. Besøg også de Sydlige Alper og nyd en vandretur på den flotte bjergkæde. Af andre naturattraktioner på Sydøen kan nævnes:

De to gletsjere Franz Josef Glacier og Fox Glacier

Abel Tasman National Park

Fiordland National Park

Marlborough-vinområdet

Mount Cook og Lake Pukaki i New Zealand

Mount Cook og Lake Pukaki i New Zealand

Franz Josef-gletsjeren på New Zealands Sydø
Oplev charmerende Akaroa på Banks Peninsula
Oplev Abel Tasman Nationalparks gyldne strande
Oplev eventyrlige Queenstown i New Zealand

Franz Josef-gletsjeren på New Zealands Sydø

Oplev charmerende Akaroa på Banks Peninsula

Oplev Abel Tasman Nationalparks gyldne strande

Oplev eventyrlige Queenstown i New Zealand

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Visum, vaccination og vejrforhold... Få svar på de mest relevante spørgsmål forud for din rejse til New Zealand.

Rejser til New Zealand kan opleves hele året rundt. Sommeren fra december til februar byder på varme temperaturer og gode forhold til vandreture, strandliv og naturoplevelser. Forår og efterår giver smukke landskaber og færre besøgende, hvilket gør det ideelt til rundrejser. Om vinteren fra juni til august kan du opleve sneklædte bjerge og gode muligheder for skisport i Alperne på Sydøen.

Som dansk statsborger behøver du ikke et traditionelt visum for kortere ophold. I stedet skal du søge om en elektronisk rejsetilladelse, NZeTA, før afrejse. Dit pas skal være gyldigt under hele opholdet. Vi anbefaler altid at tjekke de nyeste indrejsekrav og Udenrigsministeriets rejsevejledning inden afrejse.

New Zealand byder på enestående naturoplevelser. Oplev fjorde i Fiordland National Park, vandre til turkisblå bjergsøer i Mount Cook området eller se gejsere og varme kilder ved Rotorua. Mange vælger også at besøge Hobbiton fra Ringenes Herre eller tage på hvalsafari ved Kaikoura.

Ja, mange vælger at opleve New Zealand i autocamper. Det giver dig friheden til at udforske både Nordøen og Sydøen i dit eget tempo. Landet er kendt for sine naturskønne ruter og gode faciliteter med mange campingpladser tæt på nationalparker, fjorde og kystområder. Med en autocamper kan du nemt kombinere transport og overnatning og vågne op midt i nogle af New Zealands mest spektakulære landskaber.

Er du klar til eventyr i New Zealand?

Kontakt os med dine ønsker, så laver vi et skræddersyet og helt uforpligtende rejseforslag til dig.

Sådan kan MyPlanet hjælpe med din rejse til New Zealand

Skræddersy eller book nu

Vælg en af vores tilrettelagte pakkerejser eller få en skræddersyet rejse til New Zealand

Hjælp til planlægning

Vi hjælper dig med alt fra fly, indlogering og transport til aktiviteter

Ekspertviden og bedste tips

Vores rejseeksperter har selv rejst i (Kenya) og ved, hvilke store oplevelser du skal have

Aktiviteter for enhver smag

Vi kan både arrangere (game drives, ballonsafari og togture gennem landskabet

Hoteller og overnatning

Vi har udvalgt de bedste (lodges næer nationalparkerne og resorts ved kysten)

Bekymringsfri proces

Vi står for alt det praktiske, så du bare skal læne dig tilbage og nye de mange indtryk

Dyk ned i vores blogunivers

Lad dig inspirere af rejseberetninger og guides fra vores eksperter og rejsende

Gratis rejseforedrag

Kom til gratis rejseforedrag med vores eksperter

Lad dig inspirere af vores rejseeksperters personlige fortællinger og tips til spændende destinationer verden over.

Se alle rejseforedrag