
Derfor skal du rejse til Kenya
Kenya forener det klassiske safarieventyr med kultur, natur og kystliv – perfekt til både førstegangsrejsende og erfarne eventyrere.
Udvalgte rejser til Kenya
Se et udpluk af vores mange spændende rejser
Klassisk safari og kulturmøder i hjertet af Østafrika
Kenya er for mange indbegrebet af den afrikanske drøm med suveræn safari og enestående dyreliv. Derfor er Kenya også blandt vores mest populære safaridestinationer.
En rejse til Kenya byder på en utrolig diversitet i alt fra landskaber, kultur, dyreliv og aktiviteter. Mulighederne er mange, og du kan være sikker på at få unikke oplevelser udover det sædvanlige. Kenya byder med sine kontraster på alt fra vidstrakte savanner og sneklædte bjerge til palmeklædte sandstrande og UNESCO-beskyttede kulturperler.
Kenya er alle måder magisk, og vi anbefaler at besøge flere områder på din rejse for at opleve hele landets sjæl.

Amboseli med ikoniske Kilimanjaro i baggrunden
Lad os hjælpe dig med at planlægge din tur til Kenya
Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!
Nairobi – din indgang til Kenya
Rejser til Kenya begynder ofte i Nairobi, landets hovedstad og største by med over 5,5 millioner indbyggere. Med gode internationale flyforbindelser er byen et naturligt knudepunkt og et ideelt udgangspunkt for din videre færd mod savannens vidder og Østafrikas store naturoplevelser.
Fra Nairobi åbner sig et væld af muligheder, og vi hjælper med at skræddersy de helt rigtige oplevelser til dig. Besøg eksempelvis non-profit-organisationen Giraffe Centre, hvor du kan møde den sjældne Rothschild-giraf. Her får du mulighed for at fodre de yndefulde dyr fra en hævet platform og hører om centrets arbejde med at beskytte arten og genudsætte den i naturen.
Vi arrangerer også besøg til The David Sheldrick Wildlife Trust – et særligt elefantbørnehjem for forældreløse elefantunger. Du får mulighed for at opleve de små elefanter på nært hold og få indblik i deres rejse fra pleje til at stå på egne ben i deres naturlige habitat, fortalt af stedets dedikerede dyrepassere.
Du må selvfølgelig heller ikke gå glip af en udflugt fra Nairobi til Karen Blixens hjem og afrikanske farm.

I Nairobi mødes kulturarv og moderne arkitektur
Karen Blixens afrikanske farm
Gå i den danske forfatters fodspor med et besøg på Karen Blixen Museum, som giver dig et unikt indblik i både dansk litteraturhistorie og Kenyas kolonitid. Museet ligger i en forstad til Nairobi, der i dag hedder Karen – selvfølgelig opkaldt efter forfatteren – og byder på en stemningsfuld rejse tilbage til Blixens år på den afrikanske farm.
Karen Blixen boede her fra 1917 til 1931, hvor hun drev en kaffefarm på i alt 6.000 hektar, hvoraf 600 var dedikeret til kaffeproduktion. En stor del af tiden boede hun sammen med Denys Finch Hatton, den britiske adelsmand og storvildtjæger, som blev en central figur i hendes liv. Tiden i Kenya var præget af både eventyr og stor kærlighed, men også meget modgang, og meget af hendes senere forfatterskab er inspireret af oplevelserne i Afrika.
Efter den internationale succes med filmen Out of Africa blev huset i 1986 omdannet til museum. I dag kan du gå på opdagelse i rummene, se originalt inventar samt rekvisitter fra filmen og få et autentisk indblik i livet på farmen. Den vidunderlige have indrammer huset med udsigt til de bølgende Ngong Hills i baggrunden.

Karen Blixens hus uden for Nairobi
De bedste safari- og nationalparker i Kenya
Kenya byder på et væld af nationalparker med hver deres karakteristika, natur og dyreliv. Vi har her samlet de nationalparker og safariparker, vi anbefaler at besøge:
- Amboseli National Park
- Tsavo Øst og Vest
- Masai Mara National Park
- Samburu (Buffalo Springs National Park)
- Lake Nakuru National Park
- Lake Naivasha (Longonot National Park)
- Aberdare (Mount Kenya National Park)

Lake Naivasha i Kenya





Nomadekultur og masai-folket
Afrikas kulturer er helt unikke, og i Kenya er et møde med det lokale nomadefolk en fantastisk oplevelse. Kenya er hjemsted for 42 forskellige og enestående kulturer, der er med til at forme landets komplekse identitet.
Masai-folket er særligt kendt og skiller sig ud med sine ikoniske røde klæder, smalle jagtspyd og dekorative smykker. Er du heldig, får du chancen for at se masaiernes karakteristiske "hoppende dans" – et ritual hvor unge masai-mænd konkurrerer om, hvem der kan hoppe højest og mest udstrakt op i luften.
Drømmer du om at opleve den lokale kultur i Kenya, kan vi som en del af din rejse arrangere et besøg i en masai-landsby, hvor du kan se frem til at blive introduceret for autentisk kultur og livsstil af de lokale stammer.

Mød masai-folket i deres røde dragter
De bedste sandstrande til badeferie i Kenya
Oplev Kenyas fantastiske kyst, hvor du bliver fortryllet af det turkisblå vand og den lune brise. Kenyakysten ligger ud til Det Indiske Ocean, og det er her, du finder nogle af Afrikas bedste strande.
Efter sansemættende safarieventyr er de skønne, hvide sandstrande det oplagte sted at slappe af og fordøje de mange spændende indtryk. Gå langs vandet på det fine, bløde sand, nyd en kold drink under palmerne og lyt til bølgernes brusen.
Hos MyPlanet samarbejder vi med smukke resorts ved Det Indiske Ocean, blandt andet ved Kenyas berømte og prisvindende strand Diani Beach samt på den private ø Chale Island, der er indhyllet i mangroveskov og smukt koralrev.
Du kan også vælge at kombinere din rejse til Kenya med badeferie på eksotiske Zanzibar, hvor du der venter et ægte øparadis med billedskønne bountystrande.

Slap af i solen på Kenyakystens sandstrande
Kenyas formidable UNESCO-kulturarv
Hele syv steder i Kenya er så unikke, at de er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. De vidner om Kenyas kulturelle, historiske, naturmæssige og arkæologiske værdi. På listen findes både steder, der er beskyttet på baggrund af deres kulturelle værdi samt steder, der er beskyttet på grund af deres særlige natur- og dyreliv.

Den velbevarede havneby Lamu Old Town
UNESCO-beskyttede steder for deres kultur
I 2001 blev Lamus Old Town optaget på Verdensarvslisten som den ældste bevarede bebyggelse af swahilisk oprindelse i Østafrika. Havnebyen blev etableret af arabiske søfarende handelsmænd, og ordet swahili kommer da også af arabernes ord for kyst: sahil.
The Sacred Mijikenda Kaya Forests blev optaget i 2008 og består af 10 separate skovområder fordelt ud på 200 km langs kysten. De indeholder resterne af befæstede landsbyer kendt som en "kaya", hvor forskellige grupper af Mijikenda-folk boede - hver især med deres distinkte sprog og kultur.
Fort Jesus kom på Verdensarvslisten i 2011. Fortet ligger på øen Mombasa og regnes for et af de bedst bevarede eksempler på portugisisk 1500-tals fæstningsbyggeri.
Thimlich Ohinga Archaeological Site er et arkeæologisk område i Lake Victoria-regionen fra det 16. århundrede. Det er et usædvanligt velbevaret eksempel på den type byggeri og blev derfor optaget på Verdensarvslisten i 2018. Det blev både brugt til beskyttelse af befolkningen og dets kvæg, men også til at definere sociale grupper og forhold knyttet til afstamningsbaserede systemer.

Fort Jesus i Mombasa er en UNESCO-attraktion
UNESCO-beskyttede steder for deres natur- og dyreliv
Mount Kenya National Park and Natural Forest har været på Verdensarvslisten siden 1997. Mount Kenya er Afrikas næsthøjeste bjerg og er faktisk en gammel, uddød vulkan. Det er et af de mest imponerende landskaber og naturområder i det østlige Afrika med sine gletsjer-indhyllede bjergtoppe og skovklædte skråninger i midten.
I 1997 blev Lake Turkana National Parks optaget på Verdensarvslisten og består af i alt tre nationalparker, som er kendt for deres store biodiversitet: Sibiloi National Park, South Island National Park og Central Island National Park. Parkerne fungerer som "rasteplads" for migrerende fugle og som yngleplads for store flokke af flodheste, nilkrokodillen og en række forskellige giftslanger.
Siden 2011 har The Kenya Lake System in the Great Rift Valley været en del af UNESCO's Verdensarvsliste. Søsytemet består af tre indbyrdes forbundne søer: Lake Bogoria, Lake Nakuru og Lake Elementaita. Her findes et storslået fugleliv, og regionen er hjemsted for hele 13 truede fuglearter. Desuden kan du opleve store flokke af pattedyr og spotte sjældne dyrearter som det sorte næsehorn, Rothschild-giraffer, løver, geparder og den afrikanske vildhund.

Et hav af fugle holder til ved Lake Bogoria
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på spørgsmål om visum, vejret og andet, der er værd at vide, når du skal besøge Kenya.
Ja, alle rejsende skal søge visum til Kenya. Tjek altid Udenrigsministeriets hjemmeside for krav til visum.
Du kan rejse til Kenya og opleve store natur- og dyreoplevelser hele året rundt. Skal du på strandophold ved kysten, er det naturligt at time det med tørsæsonen. Kenya har typisk to regntider: en lang fra marts til maj og en kort fra oktober til november. Den varme sommertid i Kenya er i de danske vintermåneder, hvor temperaturen nemt når op omkring de 30 grader eller mere. Det er også den bedste tid for dykning, snorkling og badning generelt, fordi havet typisk er mere stille og klart.
Omvendt er der i de danske sommermåneder vinter i Kenya, og temperaturen ligger i den behagelige ende med omkring de 20 grader. Der kan være køligt om aftenen i denne periode, hvorfor en lun trøje kan gøre underværker.
Når du rejser til Kenya, skal du være opmærksom på forbuddet mod plastikposer. Forbuddet blev indført i 2017 for at værne om Kenyas smukke natur- og dyreliv. Det inkluderer alle former for plastposer og gælder for eksempel også de plastikposer, som du får i lufthavnen til toldfrie varer samt de små plastposer til væske og creme, når du skal igennem security. Vær derfor ekstra omhyggelig med, hvordan og hvad du pakker dine ting i.
Det klassiske spørgsmål: hvad koster det så? Det er der desværre ikke noget enkelt svar på. Prisen på din safari eller rejse til Kenya, afhænger af rigtig mange variable – som det normalvis gør for enhver anden rejse. Det kan for eksempel afhænge af perioden, om det er høj- eller lavsæson, opholdets længde, standarden og typerne af indkvartering samt hvor meget af tiden der skal bruges på henholdsvis safarioplevelser kontra afslappende strandophold.
I MyPlanet mener vi, at kvalitet og pris oftest går hånd i hånd. Dog samarbejder vi med mange forskellige gode samarbejdspartnere, der gør, at vi kan tilbyde færdige pakkerejser og individuelle løsninger i flere forskellige prisklasser uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Sammensæt selv en skræddersyet rejse til Kenya med vores rejseeksperter og vælg helt selv eksempelvis standarden på dine lodges. Skal det være 4-stjernede lodges med pool eller skal det være mere nede på jorden med safaricamps og teltovernatning? Du kan også vælge en af vores pakkerejser, hvor vi på forhånd har sammensat og udvalgt en variation af de bedste muligheder for dig.
Er du klar til safari og savanne i Kenya?
Kontakt os med dine ønsker, så laver vi et skræddersyet og helt uforpligtende rejseforslag til dig.
Sådan kan MyPlanet hjælpe med din rejse til Kenya
Skræddersy din drømmerejse
Vælg en af vores tilrettelagte pakkerejser eller få en skræddersyet safari
Hjælp til planlægning
Vi sørger for alt fra fly, indlogering og transport til aktiviteter
Ekspertviden og personlige tips
Vores rejseeksperter har selv rejst i Kenya og ved præcis, hvad du ikke må gå glip af
Aktiviteter for enhver smag
Uanset om du drømmer om ballonsafari eller en togtur gennem landskaberne, finder vi de bedste oplevelser til dig
Hoteller og overnatning
Vi har håndplukket de bedste lodges nær nationalparkerne og resorts ved kysten
Bekymringsfri proces
Vi står for alt det praktiske, så du bare kan læne dig tilbage og nyde turen
Hitta inspiration i vår reseblogg
Ta del av restips, guider och reseberättelser från våra experter och resenärer

Kom til gratis rejseforedrag med vores eksperter
Lad dig inspirere af vores rejseeksperters personlige fortællinger og tips til spændende destinationer verden over.















